At det ikke altid er lige nemt at få sine idéer solgt til filmbranchen, når man er ung og uprøvet, kan debuterende instruktør Rasmus Heide sikkert godt skrive under på. På trods af at have den populære stand-up komiker Mick Øgendahl som manuskript-medforfatter, kunne man ikke sælge projektet til Det Danske Filminstitut, og kunne dermed ikke få den økonomiske støtte til at lave komedien Blå mænd. Men heldigvis besluttede Heide og Øgendahl sig for at betale hele molevitten af egen lomme, og resultatet er en af årets mest fornøjelige danske film.

I Blå mænd møder vi Jesper (Thure Lindhardt), som har et godt job som sælger i et stort firma. Men efter en ubetænksom beslutning, bliver han taget for spirituskørsel og idømmes samfundstjeneste på en genbrugsplads. Det er ikke noget der huer Jesper, det at blive en af de "blå mænd", selvom de retteligt er orange, som hans sagsbehandler konstaterer. Men Jesper har ikke noget valg, og han må afsted til pladsen hvor han skal arbejde sammen med den regelrette leder Theodor (Troels Lyby), dagdrømmeren Lotte (Sidse Babett Knudsen) og døgenigten Dion (Mick Øgendahl).

Ja, manuskriptet er klichéfyldt fra top til tå, og bare hele grundhistorien om manden, der lever højt på strå, men som pludselig ser det gode i de mennesker, han før har set ned på, bruges både godt og knap så godt et utal af gange.

Det er dog heller ikke det afgørende ved filmen. Det er portrættet af de ansatte på genbrugspladsen til gengæld, som er skåret med stor kærlighed til de skæve eksistenser, og det er når vi befinder os mellem skrot og skrammel, at filmen fungerer bedst. Sidse Babett Knudsen som den lesbiske Lotte er den eneste anke ved dette farverige firkløver i kedeldragter. Under sit daglige arbejde på pladsen er hun i centrum i nogle actionfyldte fantasier, der trækker publikum ud af filmens lette og luftige tone på en forkert måde.

Filmen byder på mange små finurlige optrin, og Mick Øgendahl har naturligt nok sørget for at give sig selv de mest latterfremkaldende replikker. Øgendahl passer med sin skæve komik perfekt til rollen som Dion, og der er basis for nogle forrygende scener, når Dion i sin godmodige dumhed misforstår hvad alle andre siger.

Blå Mænd er ikke nogen stor komedie, som man husker om 10 år, men den fungerer hvor det er påkrævet og har et godt sammenskruet firkløver på lossepladsen at trække på. Fire stjerner til de blå mænd, som jo egentlig er orange: Jesper, Dion, Lotte og Theodor.