Det er noget af et spring instruktør Kasper Barfoed tager med den nye danske film Kandidaten. Han har før stået bag familiefilmene Min søsters børn i Ægypten og Tempelriddernes skat, men nu har han kastet sig over thriller-genren. Resultatet er skruet meget professionelt sammen, men er også af og til håbløst forudsigelig.

Nikolaj Lie Kaas spiller den altdominerende hovedrolle som Jonas Bechmann, en ung fremadstormende forsvarsadvokat, som for et års tid siden mistede sin far i en bilulykke. Faderen var også advokat, og Jonas er overbevist om, at han blev myrdet. Det påvirker ham, og han fungerer ikke godt i hverdagen sammen med kæresten Pernille.

Efter en våd aften i byen ender Jonas på et hotelværelse sammen med en anden pige, men næste morgen finder han hende død på badeværelsegulvet med voldsomme kvælningsmærker på halsen. Hvad er der sket? Har Jonas virkelig gjort dette i fuldskab? Nu starter et kapløb mod tiden for Jonas, og lidt efter lidt bliver det klart, at nogen prøver at lokke ham i en fælde. Men hvem? Og har det noget med faderens død at gøre?

Det er ikke første gang i år vi får en dansk film, der skeler til de amerikanske forbilleder i genren, men hvor Søren Kragh-Jacobsens Det som ingen ved var en langt mere storpolitisk og glatpoleret film, så beholder Kandidaten benene godt plantet i den sjællandske muld. Samtidig har Kasper Barfoed og fotograf Manuel Alberto Claro arbejdet meget med filmens visuelle udtryk. Vi bydes på nærbilleder, uroligt kamera og af og til grynede billeder, og minus nogle lidt kluntede udført flash-backs, fejler det filmiske håndværk i Kandidaten ikke noget.

På overfladen er Kandidaten en ret spændende film, og man føler med Jonas, når han er midt i sin desperate søgen efter sandheden. Filmen tager os flot rundt i København og omegn, og præcis som Christoffer Boes to glimrende Reconstruction og Allegro, har Manuel Alberto Claro igennem sin kameralinse formået at få det velkendte København til at se intens og fremmed ud. På den anden side er Kandidaten ikke nogen uproblematisk film, for den kommer til kort med et forudsigeligt plot, som endog virker alt, alt for konstrueret. Flere steder har man gættet hvordan tingene hænger sammen, før Jonas gør det oppe på lærredet, og det kendetegner bestemt ikke en thriller.

Der er dog ingen tvivl om, at Kandidaten har nogle klare kvaliteter der gør, at den hæver sig op på et seværdigt niveau, og på trods af det skabelonagtige manuskript, bliver Kandidaten tilpas spændende og medrivende.