Trailer: Bangkok Dangerous

Skrevet af Lars Haslev d. 26. august 2008 kl. 16:00

Joe (Nicolas Cage) er professionel lejemorder. Vi møder ham første gang i Prag, hvor han demonstrerer, hvor effektivt han kan udføre sit job. Men det er i Bangkok, i Thailand, at han får et af sin karrieres større bestillingsarbejder. Filmen er en ny-indspilning af en prisbelønnet, thailandsk kult-thriller fra 1999.

Se traileren efter hoppet!

En lokal gangster har bestilt fire mord hos Joe, som til at begynde med hyrer en lokal medhjælper, et sendebud, som han iøvrigt kan skille sig af med, når opgaverne er løst.

Den unge Kong (Shahkrit Tamnarn) får jobbet. Men trods sin professionalisme får Joe problemer. Ét af dem hedder Fon (Charlie Young) og er en smuk, døvstum thailandsk apotekerekspedient.

Et andet er Kong, der gerne vil lære at slå ihjel...

Fakta

Plakat til Bangkok Dangerous
Instruktør: Danny Pang, Oxide Pang Chun
Medvirkende: Nicolas Cage, James With, Charlie Yeung, Shahkrit Yamnarm
Spilletid: 100 min.
Censur: 15 år
Premiere: 19. september 2008