Trailer: Vicky Cristina Barcelona

Skrevet af Lars Haslev d. 09. september 2008 kl. 22:00

De amerikanske veninder Vicki (Rebecca Hall) og Cristina (Scarlett Johansson) er på ferie i Barcelona.

På et galleri møder de den charmerende og direkte kunstnerboheme José Antonio (Javier Bardem), der uden omsvøb tilbyder både sightseeing og sex. Cristina lader sig friste og langsomt tør den forsigtige Vicki op og overgiver sig til den varmblodede spanske passion.

Vicki og Cristinas ferie forvandles til en sanselig rejse, hvor tiltrækning og temperament kulminerer i en overophedning af begær og disharmoni, da ex-konen Maria Elena (Penélope Cruz) gør sin dramatiske entré.

Se traileren efter hoppet!

Fakta

Plakat til Vicky Cristina Barcelona
Instruktør: Woody Allen
Medvirkende: Penèlope Cruz, Scarlett Johansson, Javier Bardem, Rebecca Hall
Spilletid: 97 min.
Censur: 11 år
Premiere: 21. november 2008