Anmeldelse: Wall-E

Skrevet af Michael Wadsholt d. 29. august 2008 kl. 08:54

Wall-E er ugens bedste nye film

Wall-E er årets Pixar-film, og den indfrier alle forventningerne. De magiske øjeblikke i biografens mørke har animationsstudiet Pixar altid patent på, og man kan kun gætte sig til, hvad ellers så hæderkronede Disney ville være uden Pixar i stalden. Lige siden 1995 har de samarbejdet, fra Pixars første spillefilm Toy Story til nu Wall-E, men Pixar er et selvstændigt selskab under Disney-koncernen, og deres otte første spillefilm har på verdensplan omsat for mere end tyve milliarder kroner i billetindtægter.

Trailer nummer to til Wall-E

Skrevet af Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 23. juni 2008 kl. 19:54

Premiere på Wall-E den 29. august

Disney har netop frigivet den anden officielle trailer til Pixars nye animationsfilm Wall-E. Traileren er langt mere actionfyldt end set tidligere og giver et bedre indblik i filmens historie.

Wall-E er en forskræmt lille robot bygget til at rydde op på Jorden efter at menneskeheden har forladt planeten. Efter i 700 år at have udført sit arbejde, møder han den smukke robot EVE, der er sendt til Jorden for at afgøre, om det er sikkert for menneskene at vende tilbage. Da hun rejser tilbage gennem galaksen for at aflægge sin rapport følger den nysgerrige og forsigtige lille robot med.

Andrew Stanton, der også har instrueret Pixars tidligere succesfilm Finding Nemo, har både stået for instruktionen samt skrevet manuskript til filmen i samarbejde med Jim Capobianco.

Er du indtil videre gået glip af den officielle trailer, så skynd dig at se den. Den ser præcis lige så god ud, som forventet fra Pixar, der har leveret animationsperler som blandt andet Ratatouille, Find Nemo, De Utrolige og Toy Story.

Først i sensommeren herhjemme

Animationsfilmen er klar til den amerikanske biografpremiere den 27. juni. Herhjemme er vi dog nødt til at vente til den 29. august på grund af den danske stemmeindtaling.

Vanen tro vil en animeret kortfilm, kaldet Presto, spille inden Wall-E i biograferne. Filmen handler om tryllekunstneren Presto, der udfolder sig på scenen med det velkendte nummer kaninen i hatten. Problemet for Presto er desværre, at han har glemt at fodre kaninen én gang for mange, og konsekvensen er derfor stærkt uforudsigelig, om end underholdende for os.

Trailer: Wall-E

Skrevet af Lars Haslev d. 21. juni 2008 kl. 00:00

Om ikke alt for længe i en galakse, som ikke ligger forfærdelig langt borte, opdager menneskeheden, at de har haft for travlt med at forlade Jorden. De er taget hjemmefra uden at slukke... en beslutsom lille robot ved navn Wall-E.

Se traileren til Pixars nye animationsfilm her!

Plakat til Wall-E
Instruktør: Andrew Stanton
Medvirkende: Ben Burtt, Elissa Knight, Jeff Garlin, Fred Willard, John Ratzenberger, Kathy Najimy
Spilletid: 103 min.
Censur: Frarådes 7 år
Premiere: 29. august 2008

Jobannonce

  • MovieSpice søger altid dygtige skribenter. Elsker du film ligesom os? Evner du samtidig det danske sprog til perfektion og formår at formidle dig i et kreativt, friskt og indbydende sprog? Og bor du evt. i København eller Odense, hvor de nye film i biografen vises for pressen? Så er det lige dig vi leder efter til stillingen som anmelder eller nyhedsfeeder!

  • Send os en engageret ansøgning med lidt om dig selv, din baggrund for skribentstillingen og eksempler eller referencer på din kunnen.

USA - Top 10

  • Eagle Eye$29.1M
  • Nights in Rodanthe$13.4M
  • Lakeview Terrace$7M
  • Fireproof$6.8M
  • Burn After Reading$6.1M
  • Igor$5.3M
  • My Best Friend's Girl$3.8M
  • Righteous Kill$3.7M
  • Miracle at St. Anna$3.4M
  • The Family That Preys$3.1M