Nye film i biografen: Uge 33 2008
Hvad skal dine lommepenge bruges på i denne uge? Film selvfølgelig! Hver uge kommer MovieSpice med et kig på de bedste nye filmoplevelser i biografen. God fornøjelse!

Blå Mænd
Billetværdi: 4/6
En af landets allerstørste komikertalenter, Mick Øgendahl, er både ophavsmand til historien og skuespiller i denne komedie med hjertet på rette sted.
Blandt småt brændbart og stor skurvognshumor på en genbrugsstation står overspringshandlingerne i kø for stedets to ansatte Lotte (Sidste Babett Knudsen) og Dion (Mick Øgendahl), der gerne udsætter hvad der kan gøres i dag til næste år.
Men freden forstyrres da den arrogante IT-sælger, Jesper, spillet af en oplagt Thure Lindhardt, skal afsone samfundstjeneste og modvilligt bliver en del af det kollegiale fællesskab. Og de blå mænd? De er slet ikke blå - de er orange!

Star Wars: The Clone Wars
Billetværdi: 3/6
Trailer: Star Wars - The Clone Wars
Hvad der sker efter begivenhederne i Star Wars: Episode II - Klonernes Angreb fra 2003 bliver nu fortalt på det store lærred. Star Wars: The Clone Wars er en spin-off af den tegnede tv-serie, der blev sendt på amerikansk tv, men samtidig bygger filmen videre på handlingen i Episode II. Det vil altså sige, at den nye animerede film foregår mellem Episode II og Episode III: Sith-fyrsternes hævn.
Star Wars: The Clone Wars, der selvfølgelig er godkendt og produceret af George Lucas, er den første Star Wars-film, som ikke bliver distribueret af 20th Century Fox, men af Warner Bros.
Klonkrigene raserer intenst mellem separatisterne og Den Galaktiske Republik. Da Jabba the Hutts søn bliver kidnappet, bliver to Jedi-riddere sat på sagen. Anakin Skywalker og Obi-Wan Kenobi drager ud efter svar: Hvor er Hutts søn? Og hvem har magten over kidnapperne?
På nær Samuel L. Jackson (Mace Windu), Anthony Daniels (C-3PO) og Matthew Wood (General Grevious) er ingen af filmenes oprindelige stemmer vendt tilbage, så der bliver hverken et gensyn med Hayden Christensen, Ewan McGregor eller Christopher Lee som Count Dooku, som Anakin faktisk skal kæmpe mod igen i The Clone Wars.
Omtalte film
Blå Mænd
Premiere: 15. august 2008
Trailer: Blå Mænd
Distributør: Scanbox
Star Wars: The Clone Wars
Premiere: 15. august 2008
Trailer: Star Wars - The Clone Wars
Distributør: Warner Bros.