Samuel L. Jackson på ny bedst i USA

Skrevet af Lars Haslev d. 24. september 2008 kl. 07:50

Lakeview Terrace

14 år er der gået siden Samuel L. Jackson for alvor brød igennem med sin rolle i Quentin Tarantinos Pulp Fiction. Og manden bliver ved med at trække folk i biografen. Således endte thrilleren Lakeview Terrace, skuespillerens seneste film, bedst i de nordamerikanske biografer denne weekend.

Sidste uges etter blev denne uges toer: Joel og Ethan Coens sorte komedie Burn After Reading med Brad Pitt og George Clooney i hovedrollerne. Filmen har netop tjent sine egne omkostninger hjem og kan dermed kaldes for en succes.

Tre andre nye film skuffede tværtimod. Kate Hudsons romantiske komedie My Best Friend's Girl, hvor hun spiller overfor Dane Cook og Jason Biggs, måtte tage til takke med 8.2 mio. dollars, mens animationsfilmen for hele familien Igor - med stemmer af blandt andet John Cusack - fulgte lige efter med 8 mio. dollars. Komedien Ghost Town med Ricky Gervais og Téa Leoni var også ny på plakaten, men måtte helt ned på ottendepladsen i sin premiereweekend.

Top 10 film i USA lige nu

Billetindtægterne i de nordamerikanske biografer plejer at være et udmærket pejlemærke om kommende film, der er værd at holde øje med for os danskere.

1. Lakeview Terrace - $15M
2. Burn After Reading - $11M
3. My Best Friend's Girl - $8.2M
4. Igor - $7.8
5. Righteous Kill - $7.4M
6. The Family That Preys - $7.2M
7. The Women - $5.4M
8. Ghost Town - $5M
9. The Dark Knight - $2.9M
10. The House Bunny - $2.6M

Coen-brødrenes nye film øverst i USA

Skrevet af Lars Haslev d. 15. september 2008 kl. 20:29

Burn After Reading

Med Oscar-statuetter i bagagen for No Country for Old Men og nu klar med ny film, der har Hollywoods måske to største kvindebedårer i hovedrollerne.

Instruktør-brødrene Joel og Ethan Coen havde deres personligt bedste premiereweekend nogensinde. Med tre dages billetindtægter på 19.1 millioner dollars bliver det næppe svært at få indhentet filmens produktionsomkostninger på 37 millioner dollars. Burn After Reading, som krimikomedien hedder, blev den første af brødrenes film som strøg direkte ind på førstepladsen i de nordamerikanske biografer.

George Clooney spiller en gift halvparanoid tidligere sikkerhedsekspert, der bruger alt sin tid på at være utro på en online-datingside og Brad Pitt spiller kikset fitnessinstruktør. Tilda Swinton, John Malkovich og Frances McDormand spiller også med i filmen.

Andenpladsen gik til The Family That Preys. Et drama skabt af multikunstneren, forfatteren og filmmageren Tyler Perry, der er kendt for at gå solo med sine projekter - og derfor står med både risiko og succes mellem hænderne. En pæn indtjening på 17.3 millioner dollars, om end lavere end hans tidligere projekter.

Filmen handler om en to veninder, hvis familier går helt i sort efter et utal af uheldige, tragiske og uønskede intriger. Veninderne, spillet af Oscar-vinder Kathy Bates og Alfre Woodard, beslutter sig for at tage på et road-trip for at finde en måde at løse problemerne og redde deres familier.

Tredjepladsen gik til Robert De Niro og Al Pacino, der igen sætter de to superstjerner i samme film. Deres første samarbejde siden actionbraget Heat fra 1995. Thrilleren Righteous Kill er instrueret af Jon Avnet og handler om to aldrende politiinspektører (De Niro og Pacino) der under efterforskningen af en række mord på frikendte kriminelle begynder at mistænke en tidligere politibetjent for at tage loven i egne hænder.

Ud over Pacino og De Niro spiller også rapperen 50 Cent alias Curtis Jackson, Carla Gugino og Donnie Wahlberg med i filmen.

Den fjerde og sidste nye film, der kunne klare sig ind på ugens ti bedste film, er remaket The Women. En moderne udgave af en filmklassiker fra 1939. Filmen lever op til sin titel og har udelukkende kvinder i hovedrollerne med veteranerne Meg Ryan og Annette Bening i spidsen.

Til slut kan det nævnes, at Nicolas Cage og Bangkok Dangerous, der var sidste uges nummer et, tog et kæmpe fald i denne weekend. Fra første- til ottendepladsen er sjældent set og bestemt ikke noget at være stolt af.

Top 10 film i USA lige nu

Billetindtægterne i de nordamerikanske biografer plejer at være et udmærket pejlemærke om kommende film, der er værd at holde øje med for os danskere.

1. Burn After Reading - $19.1M
2. The Family That Preys - $17.3M
3. Righteous Kill - $16.2M
4. The Women - $10.1M
5. Tropic Thunder - $4.18M
6. The House Bunny - $4.15M
7. The Dark Knight - $4.12M
8. Bangkok Dangerous - $2.5M
9. Traitor - $2.1M
10. Death Race - $2M

Trailer: Burn After Reading

Skrevet af Lars Haslev d. 02. september 2008 kl. 16:09

En bitter CIA-agent (John Malkovich) er ved at skrive sine erindringer, hvor en række hemmeligheder i spionverdenen bliver afsløret.

Se traileren efter hoppet!

Plakat til Burn After Reading
Instruktør: Ethan Coen, Joel Coen
Medvirkende: Brad Pitt, George Clooney, Tilda Swinton, John Malkovich
Spilletid: 96 min.
Censur: 15 år
Premiere: 10. oktober 2008

Coen-brødrenes nye film - nu med plakat

Skrevet af Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 19. juni 2008 kl. 17:24

Burn After Reading plakat

Se plakat til komedien Burn After Reading, der er næste film fra de Oscar-belønnede brødre Joel og Ethan Coen (No Country for Old Men).

I filmen finder en fitnessinstruktør en disc med fortrolige CIA-dokumenter, og sammen med fitnesscentrets ejer Linda bruger han den til at afpresse ex-agenten Ozzie Cox. Den sexfikserede og fanatisk veltrænede agent Harry Pfarrer, der har en affære med Cox' kone Katie, møder Linda over online datingservice og bliver derved viklet ind i hele affæren.

På rollelisten er store skuespillere som John Malkovich, George Clooney, Brad Pitt, Tilda Swinton og Frances McDormand, mens Coen-brødrene vanen tro samarbejder om både manuskript og instruktion.

Se stor version af plakaten her!

Hvor står projektet?

Klipningsfasen er fortsat i gang. Filmen vil få amerikansk biografpremiere den 12. september. Endnu er der ikke planlagt en dansk premieredato.

Jobannonce

  • MovieSpice søger altid dygtige skribenter. Elsker du film ligesom os? Evner du samtidig det danske sprog til perfektion og formår at formidle dig i et kreativt, friskt og indbydende sprog? Og bor du evt. i København eller Odense, hvor de nye film i biografen vises for pressen? Så er det lige dig vi leder efter til stillingen som anmelder eller nyhedsfeeder!

  • Send os en engageret ansøgning med lidt om dig selv, din baggrund for skribentstillingen og eksempler eller referencer på din kunnen.

USA - Top 10

  • Eagle Eye$29.1M
  • Nights in Rodanthe$13.4M
  • Lakeview Terrace$7M
  • Fireproof$6.8M
  • Burn After Reading$6.1M
  • Igor$5.3M
  • My Best Friend's Girl$3.8M
  • Righteous Kill$3.7M
  • Miracle at St. Anna$3.4M
  • The Family That Preys$3.1M