Skrevet af Lars Haslev d. 25. september 2008 kl. 13:09
Ny film af instruktøren Client Eastwood med Angelina Jolie og John Malkovich i hovedrollerne. Rygterne om Oscar-nominering svirrer allerede: Angelina Jolies præstation siges at være hendes bedste siden sin Oscar-vindende rolle i Girl, Interrupted fra 1999.
Se traileren efter hoppet!
Instruktør: Clint Eastwood
Medvirkende: Angelina Jolie, John Malkovich, Jeffrey Donovan, Michael Kelly
Spilletid: 140 min.
Censur: Ukendt
Premiere: 16. januar 2009
Skrevet af Lars Haslev d. 05. juni 2008 kl. 00:06
Det meddeles nu, at den brand som raserede dele af filmselskabet Universal Studios i Los Angeles i søndags var et uheld. Brandchef P. Michael Freeman bekræftede på et pressemøde i dag, at årsagen til branden var en blæselampe, der var blevet brugt af tre tagdækkere ved ny tjærebelægning på et tag.>
Man havde overholdt reglerne, havde ventet på stedet en time efter endt arbejde og ikke bemærket nogen tegn på brand. Alligevel opdagede en sikkerhedsvagt en lille time efter, at der stod flammer op fra bygningerne.
Med 400 brandfolks indsats lykkedes det at få bugt med branden efter 18 timers heftig brand. Både bygninger og filmkulisser er enten ødelagte eller i kritisk tilstand, og også dele af den omkringliggende Hollywood-filmforlystelsespark - en stor turistattraktion med tusindvis af besøgende hver dag - er ramt. Parken åbnede dog allerede med løftet hoved for turister mandag. Det på trods af den stærke røglugt.
Det ødelagte materiel inkluderer blandt andet den populære forlystelse King Kong, en hel gade af bygninger som skal forestille New York, kulisser brugt i film som Tilbage Til Fremtiden (1985) og faste scener fra den populære amerikanske tv-serie The Whisperer, der også vises på dansk tv i øjeblikket.
Heller ikke kulisserne til Clint Eastwoods nye film Changeling med Angelina Jolie i hovedrollen stod til at redde. Heldigvis er filmen færdigklippet og har netop været vist for første gang ved filmfestivalen i Cannes.
I en pressemeddelse understreger Universal Studios, at "the show must go on" og at man derfor genopbygger en lang række af de tabte filmkulisser - blandt andet gaden i New York. Derimod vil man udskifte King Kong-forlystelsen med en ny og langt bedre oplevelse.
To storbrande på to årtier
Det er anden gang indenfor to årtier, at Universal Studios rammes af en kæmpe brand. I 1990 var en sikkerhedsvagt skyld i brandskader for 25 millioner dollars. Det er endnu uklart hvor dyrt denne brand har kostet filmselskabet.
Skrevet af Lars Haslev d. 02. juni 2008 kl. 08:08
Søndag udbrød en massiv brand hos filmselskabet Universal Studios i Los Angeles. Ilden udviklede sig hurtigt, og en række brandfolk er fortsat indlagt efter at have forsøgt at få bugt med de aggressive flammer. Både bygninger og filmkulisser er enten ødelagte eller i kritisk tilstand, og også dele af den omkringliggende Hollywood-filmforlystelsespark - en stor turistattraktion med tusindvis af besøgende hver dag - er ramt.
Heldigvis er intet uerstatteligt gået tabt, bekræfter en lettet Universal-chef, Ron Meyer:
"Hundredevis af videoer og filmkulisser er gået tabt i branden, men vores vigtige lager af spillefilm-negativer blev ikke ramt."
En talskvinde opjusterer dog antallet af beskadigede videoer og gætter på mellem 40.000 og 50.000 styk, der dog alle kan erstattes af nye kopier.
De ødelagte og nedbrændte filmkulisser inkluderer blandt andet den populære forlystelse King Kong, en hel gade af bygninger som skal forestille New York, kulisser brugt i film som Tilbage Til Fremtiden (1985) og faste scener fra den populære amerikanske tv-serie The Whisperer, der også vises på dansk tv i øjeblikket. Heller ikke kulisserne til Clint Eastwoods nye film Changeling med Angelina Jolie i hovedrollen stod til at redde. Heldigvis er filmen færdigklippet og har netop været vist for første gang ved filmfestivalen i Cannes.
Der var ikke umiddelbart optagelser i gang i området, da branden brød ud. Årsagen til branden er fortsat ukendt.
The show must go on!
Universal Studios Hollywood meddeler i dag, at de allerede har åbnet dørene og kører igen som normalt. Man takker samtidig de modige brandfolk og øvrige frivillige, der kæmpede med at få slukket branden.
Besøg forlystelsesparkens website her!