Samuel L. Jackson på ny bedst i USA

Skrevet af Lars Haslev d. 24. september 2008 kl. 07:50

Lakeview Terrace

14 år er der gået siden Samuel L. Jackson for alvor brød igennem med sin rolle i Quentin Tarantinos Pulp Fiction. Og manden bliver ved med at trække folk i biografen. Således endte thrilleren Lakeview Terrace, skuespillerens seneste film, bedst i de nordamerikanske biografer denne weekend.

Sidste uges etter blev denne uges toer: Joel og Ethan Coens sorte komedie Burn After Reading med Brad Pitt og George Clooney i hovedrollerne. Filmen har netop tjent sine egne omkostninger hjem og kan dermed kaldes for en succes.

Tre andre nye film skuffede tværtimod. Kate Hudsons romantiske komedie My Best Friend's Girl, hvor hun spiller overfor Dane Cook og Jason Biggs, måtte tage til takke med 8.2 mio. dollars, mens animationsfilmen for hele familien Igor - med stemmer af blandt andet John Cusack - fulgte lige efter med 8 mio. dollars. Komedien Ghost Town med Ricky Gervais og Téa Leoni var også ny på plakaten, men måtte helt ned på ottendepladsen i sin premiereweekend.

Top 10 film i USA lige nu

Billetindtægterne i de nordamerikanske biografer plejer at være et udmærket pejlemærke om kommende film, der er værd at holde øje med for os danskere.

1. Lakeview Terrace - $15M
2. Burn After Reading - $11M
3. My Best Friend's Girl - $8.2M
4. Igor - $7.8
5. Righteous Kill - $7.4M
6. The Family That Preys - $7.2M
7. The Women - $5.4M
8. Ghost Town - $5M
9. The Dark Knight - $2.9M
10. The House Bunny - $2.6M

Coen-brødrenes nye film øverst i USA

Skrevet af Lars Haslev d. 15. september 2008 kl. 20:29

Burn After Reading

Med Oscar-statuetter i bagagen for No Country for Old Men og nu klar med ny film, der har Hollywoods måske to største kvindebedårer i hovedrollerne.

Instruktør-brødrene Joel og Ethan Coen havde deres personligt bedste premiereweekend nogensinde. Med tre dages billetindtægter på 19.1 millioner dollars bliver det næppe svært at få indhentet filmens produktionsomkostninger på 37 millioner dollars. Burn After Reading, som krimikomedien hedder, blev den første af brødrenes film som strøg direkte ind på førstepladsen i de nordamerikanske biografer.

George Clooney spiller en gift halvparanoid tidligere sikkerhedsekspert, der bruger alt sin tid på at være utro på en online-datingside og Brad Pitt spiller kikset fitnessinstruktør. Tilda Swinton, John Malkovich og Frances McDormand spiller også med i filmen.

Andenpladsen gik til The Family That Preys. Et drama skabt af multikunstneren, forfatteren og filmmageren Tyler Perry, der er kendt for at gå solo med sine projekter - og derfor står med både risiko og succes mellem hænderne. En pæn indtjening på 17.3 millioner dollars, om end lavere end hans tidligere projekter.

Filmen handler om en to veninder, hvis familier går helt i sort efter et utal af uheldige, tragiske og uønskede intriger. Veninderne, spillet af Oscar-vinder Kathy Bates og Alfre Woodard, beslutter sig for at tage på et road-trip for at finde en måde at løse problemerne og redde deres familier.

Tredjepladsen gik til Robert De Niro og Al Pacino, der igen sætter de to superstjerner i samme film. Deres første samarbejde siden actionbraget Heat fra 1995. Thrilleren Righteous Kill er instrueret af Jon Avnet og handler om to aldrende politiinspektører (De Niro og Pacino) der under efterforskningen af en række mord på frikendte kriminelle begynder at mistænke en tidligere politibetjent for at tage loven i egne hænder.

Ud over Pacino og De Niro spiller også rapperen 50 Cent alias Curtis Jackson, Carla Gugino og Donnie Wahlberg med i filmen.

Den fjerde og sidste nye film, der kunne klare sig ind på ugens ti bedste film, er remaket The Women. En moderne udgave af en filmklassiker fra 1939. Filmen lever op til sin titel og har udelukkende kvinder i hovedrollerne med veteranerne Meg Ryan og Annette Bening i spidsen.

Til slut kan det nævnes, at Nicolas Cage og Bangkok Dangerous, der var sidste uges nummer et, tog et kæmpe fald i denne weekend. Fra første- til ottendepladsen er sjældent set og bestemt ikke noget at være stolt af.

Top 10 film i USA lige nu

Billetindtægterne i de nordamerikanske biografer plejer at være et udmærket pejlemærke om kommende film, der er værd at holde øje med for os danskere.

1. Burn After Reading - $19.1M
2. The Family That Preys - $17.3M
3. Righteous Kill - $16.2M
4. The Women - $10.1M
5. Tropic Thunder - $4.18M
6. The House Bunny - $4.15M
7. The Dark Knight - $4.12M
8. Bangkok Dangerous - $2.5M
9. Traitor - $2.1M
10. Death Race - $2M

Trailer: Burn After Reading

Skrevet af Lars Haslev d. 02. september 2008 kl. 16:09

En bitter CIA-agent (John Malkovich) er ved at skrive sine erindringer, hvor en række hemmeligheder i spionverdenen bliver afsløret.

Se traileren efter hoppet!

Plakat til Burn After Reading
Instruktør: Ethan Coen, Joel Coen
Medvirkende: Brad Pitt, George Clooney, Tilda Swinton, John Malkovich
Spilletid: 96 min.
Censur: 15 år
Premiere: 10. oktober 2008

Komiker Bernie Mac død - 50 år gammel

Skrevet af Lars Haslev d. 09. august 2008 kl. 16:50

Bernie Mac blev kun 50 år gammel

Skuespiller og komiker Bernie Mac er død i en alder af kun 50 år gammel. Mac blev indlagt på et hospital i Chicago med svær lungebetændelse den 24. juli, og siden har der været stor tvivl omkring hans tilstand, der har svinget mellem meget alvorlig og i bedring med snarlig udskrivelse fra hospitalet. Det kulminerede desværre tidligt lørdag morgen, hvor Mac blev erklæret død.

Bernie Mac, hvis fødenavn var Bernard Jeffrey McCollough, huskes især for sit eget tv-show The Bernie Mac Show, der nåede at rulle over skærmen i mere end 100 episoder, men også roller i Ocean's-filmene overfor George Clooney og Brad Pitt samt Charlie's Angels og Transformers er mindeværdige. Senest nåede skuespilleren at færdiggøre roller i filmene Old Dogs og Soul Men.

Mac efterlader sin kone gennem mere end 30 år, Rhonda, datteren Je'Niece og barnebarnet Jasmine.

George Clooney om det pludselige dødsfald

"Verden blev lige mindre sjov. Han vil blive yderst savnet."

Brad Pitt om tabet af sin gode ven

"Jeg begræder tabet af et ubeskriveligt sjovt og inderligt familiemenneske. Mine tanker går til Rhonda og resten af familien. Bernie Mac, du er allerede savnet."

Kun én Batman kan vinde

Skrevet af Lars Haslev d. 30. juni 2008 kl. 23:10

Michael Keaton som Batman

Fire Batman, men kun én kan sejre og herske over Gotham City. Hvem løber af med sejren? Se den morsomme og skarpt klippede fanvideo Battle of the Batmans, hvor kampen afgøres - uden at det nødvendigvis kræver en kæmpe løncheck til hver af de fire skuespillere, som igennem tiden har spillet Bruce Wayne og dennes hemmelige superhelte-identitet på film.

Christian Bale er den seneste i rollen. Næste gang vi ser ham er i The Dark Knight, der har premiere i Danmark den 23. juli.

Coen-brødrenes nye film - nu med plakat

Skrevet af Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 19. juni 2008 kl. 17:24

Burn After Reading plakat

Se plakat til komedien Burn After Reading, der er næste film fra de Oscar-belønnede brødre Joel og Ethan Coen (No Country for Old Men).

I filmen finder en fitnessinstruktør en disc med fortrolige CIA-dokumenter, og sammen med fitnesscentrets ejer Linda bruger han den til at afpresse ex-agenten Ozzie Cox. Den sexfikserede og fanatisk veltrænede agent Harry Pfarrer, der har en affære med Cox' kone Katie, møder Linda over online datingservice og bliver derved viklet ind i hele affæren.

På rollelisten er store skuespillere som John Malkovich, George Clooney, Brad Pitt, Tilda Swinton og Frances McDormand, mens Coen-brødrene vanen tro samarbejder om både manuskript og instruktion.

Se stor version af plakaten her!

Hvor står projektet?

Klipningsfasen er fortsat i gang. Filmen vil få amerikansk biografpremiere den 12. september. Endnu er der ikke planlagt en dansk premieredato.

Sydney Pollack død - 73 år gammel

Skrevet af Lars Haslev d. 27. maj 2008 kl. 22:00

Den prisvindende instruktør, producer og skuespiller Sydney Pollack er død som følge af kræft i en alder af 73 år. Med flere Oscar-vindende og anmelderroste film i bagagen forlader Pollack en filmbranche, som han i adskillige årtier har beriget med den ene store filmoplevelse efter den anden - både foran og bag kameraet.

I 70'erne og 80'erne modtog han især hæder for film som 3 døgn for Condor, Absence of Malice, Oscar-vinderen Out of Africa med Meryl Streep som danske Karen Blixen og Oscar-nominerede Tootsie. I 90'erne var det især filmen Firmaets Mand med Tom Cruise som fik stor succes. Senest instruerede han Sean Penn og Nicole Kidman i thrilleren Tolken og dokumentaren Sketches of Frank Gehry.

Som skuespiller medvirkede Pollack også i adskillige film som Stanley Kubricks Eyes Wide Shut, George Clooneys Oscar-nominerede Michael Clayton (som han også co-producerede) og senest i den biografaktuelle komedie, Made of Honor.

George Clooney om nu afdøde Pollack

"Sydney gjorde verden lidt bedre, film lidt bedre og endog middagsselskaber bedre. Han var en klasse for sig."

Martin Landau om sin livslange ven

"Vi startede [i branchen] sammen i New York, og han excellerede altid i alt hvad han foretog sig omkring hans venskaber, hans medmenneskelighed og hans mange talenter."

Anmeldelse: Ocean's Thirteen

Skrevet af Kenneth McNeil d. 09. december 2007 kl. 13:54

Ocean's Thirteen

Forestil dig en film, hvor fortællingen fuldstændig underordnes figurer. En film, hvor personerne bag figurerne i sig selv indgår i filmen som en slags figurer. En film, der er optrin på optrin på optrin, og hvor røveri og tyveri for hundredevis af millioner af dollars – og de 20-25 års fængsel, der risikeres – skylles ned med en Martini og glemmes i en afvæbnende grimasse.

Trailer: Oceans 13

Skrevet af Lars Haslev d. 09. december 2007 kl. 12:02

Fortsættelsen på gangsteren Danny Ocean (Clooney) og hans notoriske bandes bedrifter.

Banden får selskab af Al Pacino i rollen som kasinoejeren Willie Banks. Danny Ocean og co. er i denne omgang både ude efter diamanter, men også i særdeleshed hævn, da Banks forsøger at snyde en af bandens medlemmer.

Se traileren efter hoppet!

Plakat til Ocean's 13
Instruktør: Steven Soderbergh
Medvirkende: Brad Pitt, Matt Damon, George Clooney, Andy Garcia, Al Pacino
Spilletid: 122 min.
Censur: 15 år

Anmeldelse: The Good German

Skrevet af Søren Langelund d. 03. december 2007 kl. 14:05

The Good German

Hvordan kan en Oscar-vindende instruktørs nye film med tre store navne på rollelisten ikke engang komme op i danske biografer, før den ret anonymt sendes ud på DVD? Er den virkelig så dårlig? Ja. Desværre. Steven Soderberghs The Good German med de herrer Clooney, Maguire og den dame Blanchett er en lige så stor skuffelse, som de dårlige amerikanske anmeldelser og det manglende billetsalg kunne indikere.

Jobannonce

  • MovieSpice søger altid dygtige skribenter. Elsker du film ligesom os? Evner du samtidig det danske sprog til perfektion og formår at formidle dig i et kreativt, friskt og indbydende sprog? Og bor du evt. i København eller Odense, hvor de nye film i biografen vises for pressen? Så er det lige dig vi leder efter til stillingen som anmelder eller nyhedsfeeder!

  • Send os en engageret ansøgning med lidt om dig selv, din baggrund for skribentstillingen og eksempler eller referencer på din kunnen.

USA - Top 10

  • Eagle Eye$29.1M
  • Nights in Rodanthe$13.4M
  • Lakeview Terrace$7M
  • Fireproof$6.8M
  • Burn After Reading$6.1M
  • Igor$5.3M
  • My Best Friend's Girl$3.8M
  • Righteous Kill$3.7M
  • Miracle at St. Anna$3.4M
  • The Family That Preys$3.1M