Nye film i biografen: Uge 38 2008
Hvad skal dine lommepenge bruges på i denne uge? Film selvfølgelig! Hver uge kommer MovieSpice med et kig på de bedste nye filmoplevelser i biografen. God fornøjelse!

Arn II - Riget Ved Vejens Ende
Billetværdi: 3/6
Arn II - Riget Ved Verdens Ende er den anden og sidste film i Jan Guillous berømte saga om den svenske korsridder Arn Magnusson, efterfølgeren til sidste års Arn - Tempelridderen.
Arn sendes denne gang på en sidste drabelig mission i ørkenen mod den saracenske hærfører Saladin, før han kan vende hjem til sit eget land, så han endelig kan gifte sig med Cecilia og stifte en familie.
Sammen vil de gøre hvad som helst for at sikre en stabil fremtid sammen, og Arn må kæmpe en ulige kamp mod den truende danske hær, for at skabe fred i sit eget land.

En enkelt til Korsør
Billetværdi: 3/6
En enkelt til Korsør er instrueret af Gert Fredholm (At klappe med en hånd), og på rollelisten ses Carsten Bjørnlund, Lærke Winther Andersen, Kurt Ravn og Bjarne Henriksen.
Rasmus afslutter sin ph.d.-afhandling i litteratur, "Den romantiske idiot", med klapsalver og et ægteskabstilbud fra sin lidt ældre og forelskede vejleder Astrid. Rasmus afviser hende og dermed bliver forskerstillingen i stedet til et års vikariat i dansk på VUC i Korsør.
Her møder han en sprælsk og sammensat gruppe voksne, hvis drømme og liv han træder ind i. Rasmus forelsker sig voldsomt og aldeles ukorrekt i sin elev Signe. Hun drømmer til gengæld om at få et barn med sin kæreste, Camilla. Det er ikke enkelt at være en romantisk idiot i Korsør.

Bangkok Dangerous
Billetværdi: 3/6
Bangkok Dangerous er løst baseret på Pang-brødrenes film af samme navn fra 1999. Her var hovedkarakteren dog døvstum.
Nicolas Cage har i denne stilsikre actionfilm slået sig sammen med de Hong Kongske tvillingebrødre Oxide og Danny Pang, der lavede den originale version af Infernal Affairs fra 2002.
Joe (Nicolas Cage) er professionel lejemorder. Vi møder ham første gang i Prag, hvor han demonstrerer, hvor effektivt han kan udføre sit job. Men det er i Bangkok, i Thailand, at han får et af sin karrieres større bestillingsarbejder.
En lokal gangster har bestilt fire mord hos Joe, som til at begynde med hyrer en lokal medhjælper, et sendebud, som han iøvrigt kan skille sig af med, når opgaverne er løst.
Den unge Kong (Shahkrit Tamnarn) får jobbet. Men trods sin professionalisme får Joe problemer. Ét af dem hedder Fon (Charlie Young) og er en smuk, døvstum thailandsk apotekerekspedient.
Et andet er Kong, der gerne vil lære at slå ihjel...
Omtalte film
Arn II - Riget Ved Vejens Ende
Premiere: 19. september 2008
Trailer: Arn 2
Distributør: SF Film
En enkelt til Korsør
Premiere: 19. september 2008
Trailer: En enkelt til Korsør
Distributør: Nordisk Film
Bangkok Dangerous
Premiere: 19. september 2008
Trailer: Bangkok Dangerous
Distributør: Nordisk Film