Nimbus Film har kæmpe gæld

Skrevet af Lars Haslev d. 25. september 2008 kl. 09:49

Flammen og Citronen, Nimbus Film

Et af de mest succesfulde produktionsselskaber herhjemme må nedjustere på det kraftigste. Nimbus Film er plaget af gæld. Det skriver Filmmagasinet Ekko.

Årsagen skyldes dog ikke Flammen og Citronen, der er en af årets helt store billetslugere med imponerende 667.000 solgte billetter, men tværtimod filmåret 2007, der langt fra gav det forventede antal solgte biografbilletter. De røde tal skulle angiveligt lyde på omkring 25 millioner kroner, og det kan en af de største danske filmsucceser i længere tid desværre ikke rette op på.

Jørgen Ramskov, der blandt andet har haft chefstillinger hos Det Danske Filminstitut og Danmarks Radio, er trådt tilbage fra sin post som direktør, og cirka en tredjedel af de ansatte bliver afskediget. Birgitte Hald, den ene grundlægger af selskabet, indtræder som ny direktør.

Ramskov fortsætter som leder af Nimbus+, der fremover udelukkende skal producere tv-fiktion. Reklamefilm kommer der til gengæld ikke flere af fra selskabets hænder.

Nimbus Film bag store publikumssucceser

Festen, Kongekabale, Nordkraft, Klatretøsen, Mifunes sidste sang og mange andre; Nimbus Film har haft en stor finger med i dansk films store fremgang de sidste mange år.

Jobannonce

  • MovieSpice søger altid dygtige skribenter. Elsker du film ligesom os? Evner du samtidig det danske sprog til perfektion og formår at formidle dig i et kreativt, friskt og indbydende sprog? Og bor du evt. i København eller Odense, hvor de nye film i biografen vises for pressen? Så er det lige dig vi leder efter til stillingen som anmelder eller nyhedsfeeder!

  • Send os en engageret ansøgning med lidt om dig selv, din baggrund for skribentstillingen og eksempler eller referencer på din kunnen.

USA - Top 10

  • Eagle Eye$29.1M
  • Nights in Rodanthe$13.4M
  • Lakeview Terrace$7M
  • Fireproof$6.8M
  • Burn After Reading$6.1M
  • Igor$5.3M
  • My Best Friend's Girl$3.8M
  • Righteous Kill$3.7M
  • Miracle at St. Anna$3.4M
  • The Family That Preys$3.1M