Trailer: The Day the Earth Stood Still
Twentieth Century Fox genopliver med The Day the Earth Stood Still filmklassikeren af samme navn fra 1951. Keanu Reeves spiller en alien ved navn Klaatu, hvis ankomst til vores planet udløser global kaos.
Twentieth Century Fox genopliver med The Day the Earth Stood Still filmklassikeren af samme navn fra 1951. Keanu Reeves spiller en alien ved navn Klaatu, hvis ankomst til vores planet udløser global kaos.
Hvad skal dine lommepenge bruges på i denne uge? Film selvfølgelig! Hver uge kommer MovieSpice med et bud på de gode køb blandt ugens udgivelser på DVD og Blu-Ray.

Det er ikke første gang, at Disneys tegnefilmsklassiker nummer 20, Aristocats fra 1970, udkommer på DVD, men det er til gengæld første gang, at den udkommer i en restaureret specialudgave. Både lyd og billede er stærkt forbedret, og filmen ledsages desuden af en håndfuld ekstramateriale og det velkendte guldnummer, der fuldender en komplet samling.
I hjertet af Paris bor den fine kat Duchess med sine tre killinger hos den venlige millionøse Madame Bonfamille.Da den grådige butler Edgar finder ud af, at kattene skal arve alle pengene, bestemmer han sig for at kidnappe dem! Han bedøver Duchess og killingerne, tager dem med langt ud på landet og efterlader dem dér...
Men pludselig dukker vildkattenes ukronede konge Thomas O'Malley op, og sammen starter de rejsen hjem mod trygheden. På turen møder de blandt andre Scat Cat og hans seje jazzband, som giver den hele armen med "Hvem vil ikke gerne være kat".

Cleaner er instrueret af Renny Harlin, der har stået for actionbaskere som Die Hard 2, Cliffhanger og Long Kiss Goodnight.
Tom Carver (Samuel L. Jackson) har droppet sit barske job som politimand og gør nu rent på mordgerningssteder, hvor han skrubber blod og menneskevæv bort fra gulve og møbler. Efter en rutineopgave, vender Tom tilbage næste dag for at aflevere nøglen til den smukke Ann Norcut (Eva Mendes), som virker fuldstændig uvidende om, at hendes vægge få timer forinden har været indsmurt i blod og hjernemasse.
Han vælger ikke at fortælle noget om hændelsen og efterlader hende i uvidenhed. Men snart finder Tom ud af, at han i virkeligheden har været med til at dække over en forbrydelse og er blevet viklet ind et beskidt svineri af korruption, bedrag og mord.

Street Kings er – ligesom bl.a. Curtis Hansons L.A. Confidential (1997), Ron Sheltons Dark Blue (2002) og Brian De Palmas The Black Dahlia (2006) – baseret på et forlæg af James Ellroy, USAs pt. mest hårdkogte forfatter, som i sine historier konstant kredser om, hvor grænsen går, når politifolk skal tage stilling til, i hvor høj grad målet helliger midlerne.
Tom Ludlow (Keanu Reeves) er en garvet LA-strømer, som er ubetinget loyal over for korpset og ikke mindst over for sin nærmeste foresatte, den magtfulde captain Jack Wander (Forest Whitaker).
For Ludlow og hans kolleger er politiarbejdet en hårfin balancegang mellem håndhævelsen af lov og orden og den korrumpering af magten, der lurer lige under overfladen. Da Ludlow en dag befinder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og det hele eksploderer rundt om ham, hvirvles han ud i en sand lavine af forræderi og dobbelt forræderi, samtidig med at hele afdelingen har den tunge ånde fra Internal Affairs pustende i nakken. Ludlow kastes ud i en overlevelseskamp, hvor han må finde ud af, hvem af sine kolleger han kan stole på – om nogen.