Skrevet af Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 23. juli 2008 kl. 09:35
Fra de nordamerikanske biografer har det lydt: The Dark Knight er blevet hyldet mere eller mindre betingelsesløst af sit publikum, har brudt utallige rekorder for billetindtjening og er på ganske kort tid steget til vejrs på alverdens ranglister. Tårnhøje forventninger, men de indfries. The Dark Knight er ikke alene den bedste tegneseriefilmatisering til dato, det er også en af nyere tids mest helstøbte actionfilm.
Skrevet af Lars Haslev d. 30. juni 2008 kl. 22:40
Warner Bros. vil ære mindet om afdøde Heath Ledger, der spiller Jokeren i den nye Batman Begins-efterfølger, The Dark Knight. Derfor har man besluttet, at filmen vil slutte med teksten:
"Til mindet om vores venner Heath Ledger & Conway Wickliffe."
Endog en smuk gestus også at ære stuntmanden Wickliffe på lige fod med Ledger, selvom han langt fra var lige så kendt som skuespilleren, der døde af en overdosis medicinske medikamenter. Wickliffe blev dræbt under optagelserne i et livsfarligt stunt involverende Batmobilen.
The Dark Knight fortsætter hvor historien endte i Batman Begins; Bruce Wayne lever et dobbeltliv som Batman og bekæmper kriminialitet i samarbejde med politidetektiv James Gordon - hjulpet af advokaten Harvey Dent. Netop som det begynder at lykkes dem at rydde op i Gotham, dukker en ny trussel dog op i form af den mystiske Joker. Allerede nu går rygterne på, at Jokeren er Ledgers bedste rolle til dato - og der skriges ligefrem efter en Oscar-nominering, selvom filmen ikke har haft premiere endnu.
Som sin forgænger er en del af filmen inspireret af tegneserien The Long Halloween, der ligeledes viser et forsigtigt samarbejde mellem Batman, James Gordon og Harvey Dent. Historien er udarbejdet af David S. Goyer og Christopher Nolan, der ud over at instruere filmen desuden har skrevet manuskriptet med sin bror Jonathan Nolan.
Har du endnu ikke set den officielle The Dark Knight trailer, der blev frigivet tidligere på året, er det med at skynde dig. Forventningerne er tårnhøje!
Hvor står projektet?
Filmen er færdigklippet og klar til release. Dansk biografpremiere den 23. juli, hvilket er en uge efter den nordamerikanske.
Christian Bale vender tilbage i rollen som den maskerede beskytter, overfor afdøde Heath Ledger i sin sidste rolle som Jokeren samt Aaron Eckhart som Harvey Dent.
Maggie Gyllenhall overtager Katie Holmes' rolle fra den første film, mens Michael Caine, Morgan Freeman og Gary Oldman alle vender tilbage i deres respektive roller.
Skrevet af Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 16. juni 2008 kl. 17:18
Biografpremieren på den stort opsatte fortsættelse til Batman Begins, The Dark Knight, rykker hastigt nærmere, og for at promovere filmen har Warner Bros. netop frigivet en alternativ udgave af filmens officielle trailer. Den nye trailer viser en række nye klip fra filmen og afslører en smule mere af historien.
The Dark Knight fortsætter hvor historien endte i Batman Begins; Bruce Wayne lever et dobbeltliv som Batman og bekæmper kriminialitet i samarbejde med politidetektiv James Gordon - hjulpet af advokaten Harvey Dent. Netop som det begynder at lykkes dem at rydde op i Gotham, dukker en ny trussel dog op i form af den mystiske Joker.
Som sin forgænger er en del af filmen inspireret af tegneserien The Long Halloween, der ligeledes viser et forsigtigt samarbejde mellem Batman, James Gordon og Harvey Dent. Historien er udarbejdet af David S. Goyer og Christopher Nolan, der ud over at instruere filmen desuden har skrevet manuskriptet med sin bror Jonathan Nolan.
Christian Bale vender tilbage i rollen som den maskerede beskytter, overfor afdøde Heath Ledger i sin sidste rolle som Jokeren samt Aaron Eckhart som Harvey Dent. Maggie Gyllenhall overtager Katie Holmes' rolle fra den første film, mens Michael Caine, Morgan Freeman og Gary Oldman alle vender tilbage.
Har du endnu ikke set den officielle The Dark Knight trailer, der blev frigivet tidligere på året, er det med at skynde dig. Forventningerne er tårnhøje!
Hvor står projektet?
Filmen er færdigklippet og klar til release. Dansk biografpremiere den 23. juli, hvilket er en uge efter den nordamerikanske.
I øjeblikket cirkulerer et rygte på nettet om, at filmens længde skulle overskride forgængerens 140 minutter med hele 12 minutter. Selv hvis den endelige udgave af filmen skulle vare 2½ time er det alligevel noget kortere end Nolans tidligere udtalelser om næsten tre timer.
Skrevet af Lars Haslev d. 15. juni 2008 kl. 15:03
I The Dark Knight fortsætter Batman (Christian Bale) krigen mod kriminaliteten i Gotham City. Fortsættelsen til Batman Begins er en af de mest ventede film i 2008.
Se den officielle trailer til filmen her!
Instruktør: Christopher Nolan
Medvirkende: Christian Bale, Gary Oldman, Aaron Eckhart, Heath Ledger, Maggie Gyllenhall, Morgan Freeman, Michael Caine
Spilletid: 152 min.
Censur: 11 år
Premiere: 23. juli 2008