Paul Newman død - 83 år gammel

Skrevet af Lars Haslev d. 27. september 2008 kl. 22:44

Paul Newman blev 83 år gammel

Den legendariske og Oscar-vindende skuespiller Paul Newman har tabt kampen til kræften og døde i weekenden i en alder af 83 år.

Hans imponerende bedrifter på det store lærred inkluderer bl.a. det berømte makkerskab med Robert Redford i filmene Butch Cassidy and the Sundance Kid og Sidste stik. Af andre store præstationer kan nævnes The Hustler, Cool Hand Luke, Exodus og Vejen til Perdition. Sidstnævnte blev skuespillerens sidste rolle i en live-action spillefilm - og ganske symbolsk også hans sidste Oscar-nominering. Newmans sidste job i faget var som stemmen bag Doc Hudson i Pixars animationsfilm Cars fra 2006. Herefter gik han officielt på pension.

Hele 10 gange blev Newman nomineret til en Oscar-statuette, men han vandt kun en enkelt gang for sin præstation i 1986-filmen Color of Money.

Newman efterlader sin kone igennem 50 år Joanna Woodward og deres tre børn.

Michelle Williams holder pause fra skuespillet

Skrevet af Lars Haslev d. 10. september 2008 kl. 01:05

Michelle Williams og Heath Ledger

I ren og skær sorg over tabet af sin eksforlovede Heath Ledger tidligere i år, har Michelle Williams besluttet at holde et års pause fra skuespillet og dedikere tiden til deres datter Matilda på tre år.

Heath Ledger døde af en overdosis medicinske medikamenter i januar. Et kæmpe chok for en hel filmverden, der netop stod overfor skuespillerens bedste og mest mindeværdige præstation til dato som Jokeren i The Dark Knight, som Ledger lige akkurat nåede at indspille.

Williams fortæller i New York Times, at et travlt arbejdsskema kombineret med fuldtidsbeskæftigelsen som mor har været mentalt udmattende. Derfor trækker hun stikket ud for en stund for at finde sin kreative side igen:

"Jeg plejede at have masser af tid til at dagdrømme og endda bare at drømme, og lade min underbevidsthed gøre noget af arbejdet. Nu står jeg op hver morgen klokken fem og har helt glemt hvad jeg drømte om.

To film når dog at blive med Williams på rollelisten: Den svenske instruktør Lukas Moodyssons engelsksprogede filmdebut Mammoth og Martin Scorseses næste film Shutter Island. Begge får premiere næste år.

Heath Ledger (1979-2008)

Fik sit helt store internationale gennembrud i 2005 med Ang Lees omdiskuterede bøssedrama Brokeback Mountain, som han også blev Oscar-nomineret for.

Mange vil dog især huske ham som den charmerende Patrick i teenagefilmen 10 Things I Hate About You fra 1999, hvor han tryllebandt alle med sin kærlighedserklæring fra tilskuerpladserne på et stadion.

Heath Ledgers sidste filmprojekt bliver Terry Gilliams kommende The Imaginarium of Doctor Parnassus. Her nåede Ledger at indspille nogle af sine scener. Kollegaerne Johnny Depp, Jude Law og Colin Farrell, der alle trådte til for at hjælpe med at færdiggøre Ledgers rolle i ellevte time, har indvilget i ikke bare at gennemføre de sidste scener, men også at donere alt det de tjener på deres arbejde til Ledgers datter Matilda, så hendes økonomiske fremtid er sikret.

Heath Ledger blev 28 år gammel.

Anmeldelse: There Will Be Blood

Skrevet af Michael Wadsholt d. 22. februar 2008 kl. 07:59

There Will Be Blood

Året er 1898 da vi første gang møder Daniel Plainview. Han sidder ensom nede i en mineskakt og leder efter jordens rigdomme. Han finder det i form af olie, og efter noget tid har Plainview fået en forretning op at køre. Da en af hans medhjælpere dør i et uheld, tager Plainview mandens søn under sine vinger, og den egentlige historie kan udfolde sig nogle år senere, da Plainview og adoptivsønnen H.W. ankommer til en lille søvnig californisk by, hvor undergrunden flyder med olie.

Jobannonce

  • MovieSpice søger altid dygtige skribenter. Elsker du film ligesom os? Evner du samtidig det danske sprog til perfektion og formår at formidle dig i et kreativt, friskt og indbydende sprog? Og bor du evt. i København eller Odense, hvor de nye film i biografen vises for pressen? Så er det lige dig vi leder efter til stillingen som anmelder eller nyhedsfeeder!

  • Send os en engageret ansøgning med lidt om dig selv, din baggrund for skribentstillingen og eksempler eller referencer på din kunnen.

USA - Top 10

  • Eagle Eye$29.1M
  • Nights in Rodanthe$13.4M
  • Lakeview Terrace$7M
  • Fireproof$6.8M
  • Burn After Reading$6.1M
  • Igor$5.3M
  • My Best Friend's Girl$3.8M
  • Righteous Kill$3.7M
  • Miracle at St. Anna$3.4M
  • The Family That Preys$3.1M