Nye film i biografen: Uge 39 2008

Skrevet af Lars Haslev d. 25. september 2008 kl. 08:41

Hvad skal dine lommepenge bruges på i denne uge? Film selvfølgelig! Hver uge kommer MovieSpice med et kig på de bedste nye filmoplevelser i biografen. God fornøjelse!

Rejsen til Saturn

Rejsen til Saturn
Billetværdi: 4/6

Trailer: Rejsen til Saturn

Rejsen til Saturn er en filmatisering af Claus Deleurans klassiske kulttegneserie fra 1977 og samtidig det første danske folke-rum-eventyr i verdenshistorien. Der er dømt animation uden sidestykke, humor og hæsblæsende action skabt af holdet bag Terkel i knibe.

Med stemmer af bl.a. Casper Christensen, Frank Hvam, Simon Jul Jørgensen, Klaus Bondam, Lars Hjortshøj, Anders Lund Madsen, Esben Pretzmann, Ali Kazim, Iben Hjejle, Peter Belli og mange flere.

En film om ære, respekt, kærlighed og integritet. En historie om at sætte livet på spil, for at forsvare de danske værdier: Hjørnesofaen, kolonihaven og den kælderkolde pilsner.

Kurt Maj, en skruppelløs og magtbegærlig erhvers-magnat sætter spillet i gang - spillet om jordens vandressourcer - og det der er værre. Det hele resulterer i at en flok, helt igennem håbløse danskere, af blandet herkomst, sendes afsted til Saturn for at udfordre verdensrummets farligste alienhær imod alle odds.

Gensyn med Brideshead

Gensyn med Brideshead
Billetværdi: 4/6

Trailer: Gensyn med Brideshead

Gensyn med Brideshead er en bog af Evelyn Waugh, som i 1981 blev lavet til en tv-serie med Jeremy Irons. Nu kommer spillefilmen.

I tv-serien blev de bærende roller som Charles og Sebastian spillet af Jeremy Irons og Anthony Andrews. Denne gang spilles Charles af Matthew Goode og Sebastian spilles af Ben Whishaw. I andre vigtige roller ses Emma Thompson og Michael Cambon, og Julian Jarrold, instruktøren bag Becoming Jane fra 2006, har instrueret.

I filmen følger vi kaptajn Charles Ryders erindringer om sin ungdom og mødet med den aristokratiske og katolske familie Flyte, der bor på det smukke Brideshead Castle. Familien gør et stærkt indtryk på den småsky Charles, ikke mindst det intense søskendepar Sebastian og Julia.

Zohan

Zohan
Billetværdi: 3/6

Trailer: You Don't Mess with the Zohan

Ny actionkomedie med den omvandrende komediefabrik og komiker Adam Sandler. Han spiller i You Don't Mess With the Zohan titelrollen som Mossad-agenten Zohan Dvir, hvis største ønske er at blive en populær hairstyler.

For at opfylde sin drøm skifter han identitet og tager til New York City, hvor han starter sin egen salon og bliver romantisk involveret med op til flere af sine klienter. Zohan møder snart sit livs kærlighed, men hans nyfundne liv og karriere bliver truet, da han bliver genkendt og fortiden indhenter ham... med grinagtige konsekvenser!

You Don't Mess With the Zohan er tredje samarbejde mellem Adam Sandler og Dennis Dugan, der tidligere har instrueret Happy Gilmore, Big Daddy og I Now Pronounce You Chuck & Larry.

Omtalte film

Rejsen til Saturn
Premiere: 26. september 2008
Trailer: Rejsen til Saturn
Distributør: Nordisk Film

Gensyn med Brideshead
Premiere: 26. september 2008
Trailer: Gensyn med Brideshead
Distributør: SF Film

Zohan
Premiere: 26. september 2008
Trailer: You Don't Mess with the Zohan
Distributør: Buena Vista

Trailer: Rejsen til Saturn

Skrevet af Lars Haslev d. 26. august 2008 kl. 15:45

Rejsen til Saturn er det første danske folke-rum-eventyr i verdenshistorien. En film om ære, respekt, kærlighed og integritet. En animationsfilm med en stor portion af Danmarks største komiske talenter, herunder Casper Christensen, Frank Hvam, Lars Hjortshøj, Simon Jul, Lasse Rimmer og mange flere.

Se traileren efter hoppet!

Plakat til Rejsen til Saturn
Instruktør: Kresten Vestbjerg Andersen, Thorbjørn Christoffersen
Medvirkende: Casper Christensen, Frank Hvam, Iben Hjejle, Simon Jul Jørgensen, Ali Kazim, Peter Belli, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj, Klaus Bondam
Spilletid: 88 min.
Censur: 11 år
Premiere: 26. september 2008

Jobannonce

  • MovieSpice søger altid dygtige skribenter. Elsker du film ligesom os? Evner du samtidig det danske sprog til perfektion og formår at formidle dig i et kreativt, friskt og indbydende sprog? Og bor du evt. i København eller Odense, hvor de nye film i biografen vises for pressen? Så er det lige dig vi leder efter til stillingen som anmelder eller nyhedsfeeder!

  • Send os en engageret ansøgning med lidt om dig selv, din baggrund for skribentstillingen og eksempler eller referencer på din kunnen.

USA - Top 10

  • Eagle Eye$29.1M
  • Nights in Rodanthe$13.4M
  • Lakeview Terrace$7M
  • Fireproof$6.8M
  • Burn After Reading$6.1M
  • Igor$5.3M
  • My Best Friend's Girl$3.8M
  • Righteous Kill$3.7M
  • Miracle at St. Anna$3.4M
  • The Family That Preys$3.1M