Skrevet af Lars Haslev d. 30. september 2008 kl. 18:44
Fredagens valgduel mellem de to præsidentkandidater i USA, Barack Obama og John McCain, afholdt ikke befolkningen derovre fra at gå lystigt i biografen denne weekend.
Det skyldes først og fremmest Shia LaBeouf, hvis nye action-thriller Eagle Eye kunne hive størstedelen ind i biografmørket og hente knap 30 millioner dollars i billetindtægter. Det på trods af at anmelderne er nogenlunde enige om, at det langtfra er noget mesterværk. Filmen er LaBeoufs andet samarbejde med instruktøren D.J. Caruso, der instruerede sidste års store thriller Disturbia, og har premiere i Danmark på fredag den 3. oktober.
Shia LaBeouf spiller en ung fyr, hvis tvillingebror er død under mystiske omstændigheder. Han finder ud af, at han og hans mor er brikker i terroristgruppes dødsensfarlige spil. Terroristerne planlægger et politisk snigmord og forhindre uskyldiges død, bliver han medlem af terrorcellen. Michelle Monaghan, Rosario Dawson og Billy Bob Thornton er også på rollelisten.
Det karismatiske filmpar Richard Gere og Diana Lane fik også en rimelig biografpremiere. Filmatiseringen af Nicholas Sparks romantiske roman Nights in Rodanthe tjente nok penge til at indtage en sikker andenplads. Desværre har anmelderne ikke meget ros til overs.
Weekendens tredje premierefilm blev også den største overraskelse. Dramaet Fireproof med Kirk Cameron i hovedrollen er den største åbning for en independent-film nogensinde med imponerende 6.8 millioner dollars. Det var nok til en hæderlig fjerdeplads.
Den fjerde og sidste nye film blev tværtimod weekendens største skuffelse. Spike Lees længe ventede krigsfilm Miracle at St. Anna hentede blot 3.4 millioner dollars.
En sidebemærkning til slut: 11 uger skulle der gå før The Dark Knight røg ud af top 10. En sjældent set imponerende bedrift, kun overgået af Titanic.
Top 10 film i USA lige nu
Billetindtægterne i de nordamerikanske biografer plejer at være et udmærket pejlemærke om kommende film, der er værd at holde øje med for os danskere.
1. Eagle Eye - $29.1M
2. Nights in Rodanthe - $13.4M
3. Lakeview Terrace - $7M
4. Fireproof - $6.8M
5. Burn After Reading - $6.1M
6. Igor - $5.3
7. My Best Friend's Girl - $3.8M
8. Righteous Kill - $3.7M
9. Miracle at St. Anna - $3.4M
10. The Family That Preys - $3.1M
Skrevet af Lars Haslev d. 09. september 2008 kl. 22:01
Steven Spielberg beskyldes for at have stjålet plottet i sidste års Disturbia fra Alfred Hitchcocks legendariske Rear Window fra 1954. Derfor trækker ejerne af rettighederne til forfatteren Cornell Woolrichs novelle, der inspirerede Hitchcocks klassiske thriller, filmmogulens eget selskab DreamWorks og Universal Pictures i retten.
James Stewart som havde hovedrollen i denne film, købte i sin tid rettighederne til historien, og det mener man også Spielberg burde have gjort før han lavede sin egen film, der havde Shia LaBeouf i hovedrollen.
Ifølge anklageskriftet er plottet i Disturbia og Rear Window "i bund og grund det samme".
Skrevet af Lars Haslev d. 01. september 2008 kl. 22:51
Shia LaBeouf spiller en ung fyr, hvis tvillingebror er død under mystiske omstændigheder. Han finder ud af, at han og hans mor er brikker i terroristgruppes dødsensfarlige spil.
Terroristerne planlægger et politisk snigmord og forhindre uskyldiges død, bliver han medlem af terrorcellen.
Se traileren efter hoppet!
Instruktør: D.J. Caruso
Medvirkende: Shia LaBeouf, Michelle Monaghan, Billy Bob Thornton
Spilletid: Ukendt
Censur: Ukendt
Premiere: 3. oktober 2008
Skrevet af Lars Haslev d. 11. august 2008 kl. 19:54
Sidste uge kunne vi fortælle, at George Lucas er interesseret i en ny Indiana Jones-film, hvis han kan overbevise både Steven Spielberg og Harrison Ford - og de kan nå til enighed omkring en god historie. Og det bliver bestemt med sidstnævnte i hovedrollen - og ikke som nogen kunne frygte Mutt Williams, spillet af Shia LaBeouf, som arvtager af titelrollen.
Idémanden og produceren fortæller i et interview, at han ikke har nogen planer om at flytte det hele over på Mutt Williams:
"Harrison Ford ER Indiana Jones. Hvis Indiana Jones ikke var med i filmen, skulle vi kalde den Mutt Williams og... ja, jagten på Elvis.
Indiana Jones afhænger virkelig af om jeg kan komme på en god idé. Og netop med denne serie er research meget afgørende. Så det er vi gået i gang med for at se, om vi kan udtænke et nyt objekt, som Indiana Jones kan jagte - og forhåbentlig lykkes det."
Med imponerende 743.7 millioner dollars i billetindtægter på verdensplan blev Indiana Jones og krystalkraniets kongerige den forventede økonomiske succes, og rent økonomisk er der således god grund til at en fjerde Indiana Jones-film bliver fulgt op af en femte.
Skrevet af Lars Haslev d. 23. juli 2008 kl. 13:25
Tids nok til den forestående og stort anlagte tegneserie-filmfestival San Diego Comic-Con, har Paramount opdateret det officielle website til Transformers: Revenge of the Fallen, der får premiere i sommeren 2009.
Hvem vender tilbage?
Shia LaBeouf er bekræftet som Sam Witwicky og Megan Fox vil igen spille den sexede Mikaela Banes. Desuden vender John Turturro, Josh Duhamel og Tyrese Gibson også tilbage i deres vante roller.
Nye ansigter inkluderer Isabel Lucas, Rainn Wilson og senest Matthew Marsden som endnu et medlem af de britiske specialstyrker, der kæmper mod de ondsindede Decepticons.
Skrevet af Lars Haslev d. 22. juli 2008 kl. 01:46
Megan Fox fortæller i et interview med den amerikanske tv-station Fox, at hun blev nødt til at tage fem kilo på i løbet af blot tre uger til optagelserne af Transformers: Revenge of the Fallen. Hun havde nemlig tabt sig dramatisk til rollen i filmen Jennifer's Body. Samtidig er der mere om hendes karakter Mikaelas forhold til Sam, spillet af Shia LaBeouf:
"Jeg skulle have trænet mig selv op til Transformers, men jeg er virkelig doven. Jeg blev også nødt til at tage på i vægt, fordi instruktør Michael Bay ikke kan lide helt tynde piger."
Optagelserne til Transformers-efterfølgeren gik i gang i sidste måned, men selvom den 22-årige sexede skuespillerinde ikke må afsløre plottet i filmen, kunne hun alligevel fortælle, at man nok ikke skal sætte næsen op efter de helt store kærlighedsscener:
"På tidspunktet i filmen har Shia og jeg været kærester i to år, så vi er nået til mundhuggeri-stadiet - som et ældre ægtepar."
Transformers: Revenge of the Fallen får premiere i sommeren 2009.
Hvem vender tilbage?
Shia LaBeouf er bekræftet som Sam Witwicky og Megan Fox vil igen spille den sexede Mikaela Banes. Desuden vender John Turturro, Josh Duhamel og Tyrese Gibson også tilbage i deres vante roller.
Nye ansigter inkluderer Isabel Lucas, Rainn Wilson og senest Matthew Marsden som endnu et medlem af de britiske specialstyrker, der kæmper mod de ondsindede Decepticons.
Skrevet af Lars Haslev d. 01. juli 2008 kl. 01:04
At kalde Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige for en succes ville være en kæmpe underdrivelse. Det var en succes på forhånd og er nu en simpelthen bragende succes!
Det samlede udbytte er nu nået op på imponerende 3,3 milliarder kroner på verdensplan - det bedste resultat overhovedet for nogen film i 2008. I hælene er Iron Man, der ikke er langt bagefter.
Indys seneste eventyr er instrueret af Steven Spielberg, produceret af Frank Marshall, George Lucas og Kathleen Kennedy. På rollelisten findes Harrison Ford, Shia LaBeouf, Karen Allen, Cate Blanchett, Ray Winstone, Jim Broadbent og John Hurt.
Skrevet af Lars Haslev d. 23. juni 2008 kl. 19:12
Megan Fox, der spiller den sexede Mikaela Banes i Transformers, fortæller til tv-stationen MTV, at fortsættelsen Transformers: Revenge of the Fallen bliver bedre end etteren:
"Den bliver 10 gange så stor med 10 gange så mange setups, eksplosioner og akrobatiske stunts. Shia LaBeouf og jeg kysser også en smule - hvis det har nogen interesse for nogen."
Manuskriptet til film nummer to om de gigantiske robotter er løbende blevet rettet og omskrevet under optagelserne for at tilføje mere karaktermateriale for Fox og LaBeouf, der spiller Mikaelas kæreste Sam Witwicky i filmen. Drejebogen blev skrevet meget løst mens manuskriptforfatter-strejken stod på, der satte en stopper for adskillige tv-serier og filmproduktioner i USA fra efteråret 2007 og frem til februar i år.
Men hvordan har instruktør Michael Bay sagt hun skal spille sin rolle denne gang?
"Han vil bare have, at jeg ser lækker ud - så jeg gør mit bedste."
Hvor står projektet?
Optagelserne er nået langt. Shia LaBeouf er bekræftet som Sam Witwicky og Megan Fox vil igen spille den sexede Mikaela Banes. Desuden vender John Turturro, Josh Duhamel og Tyrese Gibson også tilbage i deres vante roller.
Nye ansigter inkluderer Isabel Lucas, Rainn Wilson og senest Matthew Marsden som endnu et medlem af de britiske specialstyrker, der kæmper mod de ondsindede Decepticons.
Filmen får premiere i sommeren 2009.
Skrevet af Lars Haslev d. 07. juni 2008 kl. 22:03
Så er det bekræftet af DreamWorks og Paramount. Den fulde filmtitel på Michael Bays fortsættelse bliver Transformers 2: Revenge of the Fallen.
Mens detaljerne om filmens plot på det strengeste holdes hemmeligt, så kan man nok forvente ud fra titlen, at en karakter fra den første film vil gøre comeback på dramatisk vis.
Optagelserne gik i gang for nogle uger siden, flyttede for nylig til nye lokations i den amerikanske stat Pennsylvania og flytter senere til Europa. Premiere i sommeren 2009.
Hvem vender tilbage?
Shia LaBeouf er bekræftet som Sam Witwicky og Megan Fox vil igen spille den sexede Mikaela Banes. Desuden vender John Turturro, Josh Duhamel og Tyrese Gibson også tilbage i deres vante roller.
Nye ansigter inkluderer Isabel Lucas, Rainn Wilson og senest Matthew Marsden som endnu et medlem af de britiske specialstyrker, der kæmper mod de ondsindede Decepticons.
Skrevet af Lars Haslev d. 03. juni 2008 kl. 22:55
Manuskriptforfatter Roberto Orci kunne ikke dy sig i et indlæg på den amerikanske producer Don Murphys forum omkring Transformers 2: Han vækker her vores interesse for, at vi måske får helt op til 20 robotter at se i film nummer to. I hvert fald, som han udtrykker det, ville han elske at se ti robotter på hver sin side kæmpe mod hinanden. En betydelig forøgelse i forhold til etterens antal.
Optagelserne gik i gang for nogle uger siden, er netop flyttet til nye lokations i den amerikanske stat Pennsylvania og flytter senere til Europa. Målet er en sommerpremiere i 2009.
Hvad synes du? Ville 20 robotter (21 hvis vi tæller Megan Fox med) være et hit eller en tand for meget af det gode? Kom med din mening.
Hvem vender tilbage?
Shia LaBeouf er bekræftet som Sam Witwicky og Megan Fox vil igen spille den sexede Mikaela Banes. Desuden vender John Turturro, Josh Duhamel og Tyrese Gibson også tilbage i deres vante roller.
Nye ansigter inkluderer Isabel Lucas, Rainn Wilson og senest Matthew Marsden som endnu et medlem af de britiske specialstyrker, der kæmper mod de ondsindede Decepticons.