Anmeldelse: The X-Files: I Want to Believe

Skrevet af Michael Wadsholt d. 01. august 2008 kl. 08:38

The X-Files: I Want to Believe

Det er seks år siden den banebrydende tv-serie The X-Files, eller Stengt Fortroligt på dansk, sluttede efter ni succesfulde sæsoner. En film kom i midten af seriens levetid, og der har lige siden været tale om endnu en film. Den er her nu endelig. I The X-Files: I Want to Believe vender Mulder og Scully tilbage.

Nye film i biografen: Uge 31 2008

Skrevet af Lars Haslev d. 01. august 2008 kl. 08:01

Hvad skal dine lommepenge bruges på i denne uge? Film selvfølgelig! Hver uge kommer MovieSpice med et kig på de bedste nye filmoplevelser i biografen. God fornøjelse!

Dig & Mig

Dig & Mig
Billetværdi: 5/6

Trailer: Dig & Mig

Christian E. Christiansen har tidligere instrueret ungdomsfilmen Råzone, og Dig & Mig er en udvidelse af hans i år Oscar-nominerede kortfilm Om natten.

"Kære Stephanie.

Når et menneske dør, skal det betyde noget for verden. Det må ikke være lige meget. Nogen skal blive ramt, nogen skal sørge, og ingen må dø alene. Heller ikke dig Stephanie.

Kærlig hilsen Sara"

Dig & Mig handler om tre pigers uafhængige historier på tre forskellige tidspunkter i deres liv. Om deres spinkle og skæbnesvangre forhold til kærlighed, og om deres møde, da de står overfor deres livs største udfordring. De tre pigers skæbne bliver uløseligt bundet sammen i deres kamp for kærligheden og en skæbne, der er stærkere end livet.

Sara (Laura Christensen) er elite-svømmer og bliver hårdt pacet af sin ambitiøse far, men han svigter, da hun bliver frarøvet den eneste chance for at få det, hun ønsker sig mest i livet.

Mettes (Neel Rønholt) familie er religiøs, og hun føler, at de har accepteret hendes skæbne selv om hun ikke selv har. Mette beslutter sig til at forlade sin familie, da de juleaften synger "Det er Guds ønske, at de ting som sker, sker".

Stephanie (Julie Ølgaard) graver ustandselig kløften mellem dem hun elsker og sig selv større og større, fordi hun ikke kan tilgive sig selv. Oliver elsker Stephanie højere end nogen anden, men i angst for at miste, skubber hun ham brutralt fra sig, og da hun har brug for Oliver i sin skræmmende ensomhed, er det for sent.

The X-Files: I Want to Believe

The X-Files: I Want to Believe
Billetværdi: 4/6

Trailer: The X-Files - I Want to Believe

The X-Files: I Want to Believe er en selvstændig efterfølger til tv-serien og filmen The X-Files: Fight the Future fra 1998.

En gruppe kvinder bortføres i Virginia og efterfølgende bliver flere groteske menneske-kropsdele fundet i vejkanten. Da man er desperat efter spor til efterforskningen, bliver en ildeset præsts syner taget alvorligt. Disse fører det lokale politi ud på en bizar søgen efter hemmelige eksperimenter, der måske hænger sammen med kvindernes forsvinden.

Det er lige en sag for de tidligere FBI-agenter Fox Mulder (David Duchovny) og Dana Scully (Gillian Anderson), men FBI har lukket efterforskningen af det paranormale ned for flere år siden. De to gamle kollegaer har dog heller ikke synderligt lyst til at genoptage deres mørke fortid, men sandheden er derude, og hvem andre end Mulder og Scully kan finde den? The X-Files: I Want to Believe er instrueret af den legendariske tv-series skaber, Chris Carter.

Omtalte film

Dig & Mig
Premiere: 1. august 2008
Trailer: Dig & Mig
Distributør: Nordisk Film

The X-Files - I Want to Believe
Premiere: 1. august 2008
Trailer: The X-Files - I Want to Believe
Distributør: SF Film

Udgivelser på DVD og Blu-Ray: Uge 29 2008

Skrevet af Lars Haslev d. 14. juli 2008 kl. 22:22

Hvad skal dine lommepenge bruges på i denne uge? Film selvfølgelig! Hver uge kommer MovieSpice med et bud på de gode køb blandt ugens udgivelser på DVD og Blu-Ray.

Arn - Tempelridderen er Skandinaviens dyreste film

Arn - Tempelridderen (DVD, Steelbook SE, Blu-Ray)
Købe-faktor: 4/6

Nordens største og dyreste filmproduktion (har kostet 170 millioner kroner) er nu ude på DVD og Blu-Ray. Instrueret af manden bag den klassiske Ørnens øje, Peter Flinth, og så har den nogle af svensk films største navne på rollelisten, nemlig Bibi Andersson, Michael Nyqvist, Stellan Skarsgaard og tre af hans sønner.

Derudover 200 statister, op mod 90 heste, 20 kameler og 100 rekonstruerede middelaldersværd - alle tro kopier af de originale sværd fra 1100-tallet - blev brugt under optagelserne. Også danske Jakob Cedergren spiller også med i filmen, der nok skal underholde alle med hang til action, kærlighed, historiske helteslag og meget andet.

Synopsis: Arn er Jan Guillous berømte saga om den svenske korsridder Arn Magnusson, der bliver født i 1150 som søn af stormanden Magnus og hans hustru Sigrid. Da han er syv år, overlever han på mirakuløs vis et fald fra et udkigstårn, og som tak skænker hans forældre ham til Gud og sender ham til Varnhem Kloster. Her opdager Broder Gilbert, at Arn er usædvanlig velbegavet, og han lærer ham både at bruge sit intellekt og sit sværd.

Da Arn bliver 18 år, bliver han sendt tilbage til sin familie. Her møder han den smukke Cecilia. De bliver dybt forelskede, men tvinges fra hinanden, da Cecilia bliver gravid med Arns barn. Cecilia bliver sendt i kloster i 20 år, og Arn bliver sendt til Det Hellige Land - Jerusalem, hvor han som tempelridder skal kæmpe mod muslimerne. Men inden de tager afsked, lover de at vente på hinanden...

I klostret føder Cecilia en søn, som den strenge abbedisse Rikissa fjerner fra hende med det samme. Men Cecilia finder en forbundsfælle i den unge kvinde Blanka. Da Blanka senere bliver dronning, sørger hun for, at Rikissa ikke længere kan genere Cecilia, men hun kan ikke fjerne kirkens uretfærdige dom.

Samtidig – langt væk - har Arn gjort sig kendt som en stor militærstrateg og som en stolt og retfærdig mand, der står ved sit ord. Han har stor respekt for muslimerne og de for ham, og han udvikler et stærkt bånd til en af de mest frygtede muslimske ledere - Saladin.

Bliv klar til biograffilmen The X-Files: I Want to Believe

The X-Files: Essentials (DVD)
Købe-faktor: 4/6

Sæt kryds i kalenderen. Den 1. august slippes et af årets mest ventede mysterier løs i de danske biografer. The X-Files: I Want to Believe bliver det seneste og sidste filmkapitel af den succesfulde tv-serie af samme navn – i hvert med seriens oprindelige hovedaktører David Duchovny og Gillian Anderson tilbage for en sidste gang at spille henholdsvis Fox Mulder og Dana Scully.

Skaberen selv, Chris Carter, der både har skrevet og instrueret den nye science fiction-thriller, lover, at dette bliver et fornemt punktum på en mangeårig saga.

Skaberen af X-Files, Chris Carter, har sammen med executive produceren Frank Spotnitz udvalgt disse otte episoder som helt uundværlige baggrundsviden for de fans, der vil have det optimale ud af de chok, gys og mysterier, der udspiller sig i den nye biograffilm. Denne eksklusive samling episoder fokuserer på bl.a. Alien-kidnapninger, uforklarlige begivenheder, psykiske fænomener og livsformer, der ikke er helt menneskelige.

Et oplagt DVD-køb for alle, der intet kender til The X-Files, men som alligevel er interesseret i den nye film.

Omtalte udgivelser

Arn: Tempelridderen - DVD, SE, Blu-Ray
Udgiver: SF Film

The X-Files: Essentials - DVD
Udgiver: SF Film

Jobannonce

  • MovieSpice søger altid dygtige skribenter. Elsker du film ligesom os? Evner du samtidig det danske sprog til perfektion og formår at formidle dig i et kreativt, friskt og indbydende sprog? Og bor du evt. i København eller Odense, hvor de nye film i biografen vises for pressen? Så er det lige dig vi leder efter til stillingen som anmelder eller nyhedsfeeder!

  • Send os en engageret ansøgning med lidt om dig selv, din baggrund for skribentstillingen og eksempler eller referencer på din kunnen.

USA - Top 10

  • Eagle Eye$29.1M
  • Nights in Rodanthe$13.4M
  • Lakeview Terrace$7M
  • Fireproof$6.8M
  • Burn After Reading$6.1M
  • Igor$5.3M
  • My Best Friend's Girl$3.8M
  • Righteous Kill$3.7M
  • Miracle at St. Anna$3.4M
  • The Family That Preys$3.1M